Revisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser – inkl. Ernæring og Sundhed

Baggrund

Fremtidens sundhedspersonale vil blive mødt med andre krav end dem, der stilles i dag, og kompetencebehovene skal afspejles i sundhedsuddannelserne. Således skal alle landets sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser revideres med virkning fra semesterstart september 2016. Læs om det her: http://www.sundhedskartellet.dk/dsr/upload/7/46/917/Afrapportering_Sundhedskartellets_uddannelsesprojekt_-endelig.pdf

Revisionen af vores uddannelse er allerede langt, og udformningen af vores nye uddannelse varetages af en styregruppe bestående af nedenstående repræsentanter fra hhv.:

  • Kost og Ernæringsforbundet v. Gerda K. Thomassen
  • Metropol v. Mette Simonsen og Cecilie Svejstrup
  • Kommunernes Landsforening v. Dorte Niss
  • Danske regioner v. Marianne Wolf og Ane Boll
  • De studerende v. Michelle Christiansen
  • Ernæring og sundhedsuddannelsen i UC Syddanmark v. Pia Hansen
  • Ankerhus v. Ane Kruse
  • Ekspertplads v. Karen Søndergaard

FaKD har desværre ikke en plads i styregruppen, da vi ikke er optaget i sundhedskartellet. KD'erne er dermed repræsenteret via sundhedskartellet af Gerda K. Thomassen, der er uddannet økonoma og er uddannelseskonsulent i Kost og ernæringsforbundet.

Kliniske diætister har via de studerende også en plads til direkte inputs til revisionen.

Karen Søndergaard, som er klinisk diætist og NHH kandidat i klinisk ernæring, kan også repræsentere os indirekte. Hun er ikke en del af styregruppen, men tilknyttet som ekstern ekspert.

FaKD og Danmarks Lærerforening har dog været inviteret med til 2 større møder, hvor uddannelsesstederne samt Kost og Ernæringsforbundet samlede vores holdninger.

Vi har flere møder planlagt i 2016.

Status

Styregruppen er kommet rigtig langt, og de skal aflevere deres indstilling til den nye model for uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed inden udgangen af 2015.

Herefter begynder et arbejde med endelig godkendelse og kontrakter mellem parterne.

Den nye uddannelse træder i kraft fra efterårssemestret 2016.

De nuværende 3 studieretninger reduceres til 2, da "Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling" lægges sammen med Klinisk diætetik. Således kommer fremtidens to studieretninger til at hedde:

  1. Fødevarer og ledelse
  2. Sundhedsfremme og Diætetik

Basisåret som nu er 1½ år skæres ned til 1 år - herefter vælges mellem de to ovenstående studieretninger.

Styregruppen ligger op til, at alle fra den nye samlede studieretning " Sundhedsfremme og Diætetik" kan få autorisation fra Sundhedsstyrelsen. En sådan fælles autorisation vil tage lang tid at få igennem i Sundhedsstyrelsen, og dette arbejde påbegyndes først, når styregruppen har afleveret deres indstilling til revisionen ultimo 2015.

Sundhedsstyrelsen har intet krav om at praktikkerne nødvendigvis skal foregå på et hospital for at opnå autorisation - blot lærermålene er opfyldt.

For at få titlen "Klinisk diætist" skal den studerende dog også i fremtiden have 42 ECT points fra praktikkerne, hvor SFF´erne nu har 30 ECTS point fra deres praktikker.

De, der ønsker/kan få muligheden for at blive kliniske diætist, skal i fremtiden formodentlig ud i en 3. praktik på x antal uger.

Alle de studerende på "Sundhedsfremme og diætetik" skal ud i 2 obligatoriske praktikforløb:

  1. Sundhedscenter eller lign.
  2. Hospital

 

Det vides endnu ikke, hvornår praktikkerne ligger i uddannelsen eller, hvor mange uger den obligatoriske hospitalspraktik bliver. Det vides endnu heller ikke om hospitalspraktikken ligger i 1. eller 2. praktikperiode.

Alle studerende på "Sundhedsfremme og Diætetik" vil få samme teori - det vil alene være praktidelen, der afgør om den studerende kan få titlen: Klinisk diætist.

Altså er det afgørende, om man har 30 eller 42 ECTS point fra praktikkerne.

Det vides endnu ikke om der bliver et max optag til studieretningen "Sundhedsfremme og Diætetik", eller om der blot vil være et max optag til den specifikke del af studieretningen "Klinisk diætetik"

Eksamensprocedure i forhold til praktikker er også endnu uvis. Det er dog sikkert, at antallet af eksaminer falder, og der kun er krav om 1 eksammen tilknyttet noget praktik.

Sidst, men ikke mindst, er det sikkert, at der ikke vil blive en National studieordning, som vi har nu. De 4 nationale uddannelser til Prof. Bachelor i Ernæring og Sundhed kan tone deres uddannelse individuelt. Vi ved på nuværende tidspunkt kun, at Metropol ønsker toningen: "Mad og måltider"

FaKD´s overvejelser omkring revideringen af vores uddannelse:

Vi er forundrede over, at der ikke sidder en klinisk diætist med i styregruppen, men at vores faggruppe blot er repræsenteret som ekstern ekspert. Det må trods alt være de kliniske diætister selv, der ved mest om kravene til vores kompetencer nu og i fremtiden.

FaKD opfordrer til, at de der i fremtiden optages på "Sundhedsfremme og Diætetik" får relevante praktikker, altså fx ikke i storkøkkener, institutionskøkkener, private firmaer og i institutioner som fx vuggestuer og børnehaver. Vi mener nemlig, at fremtidens diætister fortsat skal uddannes til at planlægge og undervise i ernæring til borgere og patienter - ikke til at lave mad og udvikle produkter. Derfor bør de studerende også erhverve sig erfaring i journalskrivning i løbet af praktikkerne, da det er en fordel hvis alle, som vejleder andre mennesker (borgere som patienter), i fremtiden har journalpligt/dokumentationspligt.

FaKD henstiller til, at den obligatoriske hospitalspraktik kommer til at ligge i 2. praktikperiode, da det er vigtigt, at den studerende har været omkring alle de store ernæringsrelevante sygdomme inden hospitalspraktikken.  Desuden vil vi anbefale, at kun dem med 42 ECTS point fra praktikkerne inkl. hospitalspraktik bør blive autoriseret.

Uanset hvilken fremtid den studerende overvejer - kommune/hospital/privat er det en fordel at have beskæftiget sig med sygdomme og andre behandlerfaggrupper i løbet af uddannelsen. Det er altid en fordel at have kendskab til en diagnose for at kunne forebygge den…

Styregruppen bør derudover overveje, hvilken indflydelse praktikpladsen får på om, hvorvidt den studerende dumper eller består et praktikforløb. Skal den kliniske vejleder fx i fremtiden deltage i eksamen eller skal eksamen udelukkende foregå på skolen? Der bør desuden tages stilling til, hvordan vi måler og sikrer den faglige standard for praktikken, samt hvilke krav der stilles til praktikvejlederens kompetencer i fremtiden.

Forhåbentlig kommer der flere stillinger i kommunerne, og forebyggelse skal derfor også være en af vores fremtidige kompetencer. Vi er blot bekymret, når der ikke samtidig stilles krav om, at alle kommuner og sundhedscentre ansætter diætister. Der bruges stadig mange sygeplejersker til ernæringsfaglige opgaver uden for hospitalerne. På hospitalerne er det ligeledes også stadig sygeplejerskerne, der ofte står alene med patienternes ernæring. FaKD mener, at der bør lovgives på området, således at det altid er diætister/kliniske diætister, der tager sig af de ernæringsfaglige opgaver i både kommuner og på hospitalerne.

Sygeplejerskerne er nået til et meget presset punkt i deres arbejdsliv, og FaKD mener, at alle patienter i ernæringsmæssig risiko bør tilses af kliniske diætister - ikke kun sygeplejersker. Det tværprofessionelle samarbejde blandt fremtidens sundhedsfaglige professioner bør styrkes. De kliniske diætister skal aflaste sygeplejerskerne og indgå i tæt samarbejde med læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker - som den ernæringsfaglige og ansvarlige samarbejdspartner.

Fortid og fremtid:

SFF-linjen og mange af de andre linjer gennem tiderne, har stået uden særlig tydelig identitet. Uddannelsen har haft mange navne og halvtitler - meningen har været god, men der har ikke været relevante stillinger bagefter.

Vi kliniske diætister har være de "heldige", og vi har fået stærk profil, da FaKD har sikret os en beskyttet titel. De fleste ved, hvilke kompetencer en klinisk diætist har.

Derfor håber vi, at den nye studieretning: "Sundhedsfremme og Diætetik" bliver lige så faglig stærk som KD linjen, og at der vil være jobs til alle i fremtiden - både kommunalt og regionalt. Hvis der er usikkerhed herom, bør ministeriet bryde ind og skære ned på optagelsen af studerende på denne studieretning.

Hvis FaKD vil have indflydelse på den nye uddannelse, skal vi sende et høringssvar senest d. 31. december 2015. Det har vi tænkt os at gøre, og vi håber I alle vil være med til at give inputs - sammen står vi stærkere!

Send derfor jeres spørgsmål og overvejelser til revisionen af vores uddannelse; Professionsbachelor i Ernæring og sundhed

Husk at tage udgangspunkt i ovenstående skrivelse. Mange ting er allerede afgjort, og FaKD kan ikke stille krav i forhold til revisionen. Vi kan blot opfordre styregruppen til at forholde sig til vores spørgsmål og overvejelser.

Send jeres input til FaKD inden d.21/12 (mail: tk@diaetist.dk)

Herefter vil vi samle alle relevante input til et fælles høringssvar.

 

Mette Pedersen, Formand i FaKD og Trine Klindt, Bestyrelsesmedlem i FaKD

Fejl i login

Du kunne ikke logges ind.

Er du oprettet på den nye hjemmeside?

Hvis ikke, så tilmeld dig vore medlemskartotek nu og få fordele.
Klik her for at gå til tilmelding