ESPEN 2016 - Dag 4

Anne Mørch Olesen

I dag har jeg hørt om det store arbejde, der ligger i at lave ESPEN guidelines til gavn for udvikling af den kliniske ernæring. Dorothee Volkert redegjorde for arbejdet med den kommende ESPEN guideline for geriatri, hvor også Anne Marie Beck er med i arbejdsgruppen. Netop den guideline er ikke den mest relevante for mig, men til gengæld glæder jeg mig til at nærlæse den kommende ESPEN guideline for inflammatoriske tarmsygdomme.

Jeg har tidligere tænkt, at ESPEN kongressen ikke var relevant for os, der arbejder med pædiatri. Derfor har det været en glædelig overraskelse at opleve, at børneernæring i så høj grad har været inddraget i de forskellige sessioner. Jeg har helt klart fået meget ud af at deltage -  både fagligt og socialt - og bringer ny viden og mange indtryk med mig hjem til Århus.

Luise Kopp

Endnu en spændende dag på ESPEN, med mange gode foredrag fra morgenstunden.

"Cancer, kemoterapi og parenteral ernæring" var lærerig, hvor ældre og nyere litteratur og nye ESPEN guidelines blev gennemgået.
Konklusionen fra Federico BOZZETTI fra Italien var bl.a.:

"Most of the recommendations rely on the awareness that malnutrition and chronic starvation furtherly worsen the general status, compliance with oncologic therapy (and its effectiveness), quality of life and finally outcome. The level of evidence is usually low."

Derudover kom jeg forbi seca mBCA, hvor det var muligt at få lavet en bioimpedans analyse (BIA). Det var en meget brugervenlig måler, som ifølge seca giver utroligt præcise målinger. Jeg synes det var en utrolig smart og funktionel måler, som måler på mange forskellige og relevante parametre.

Bestyrelsen 1

Bestyrelsen 2

Lk10

Fejl i login

Du kunne ikke logges ind.

Er du oprettet på den nye hjemmeside?

Hvis ikke, så tilmeld dig vore medlemskartotek nu og få fordele.
Klik her for at gå til tilmelding