Foreningen af Kliniske Diætister
Generalforsamling

Generalforsamlingen


§ 9. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er FaKDs øverste myndighed, hvortil alle aktive, studerende og pensionistmedlemmer, der ikke er i kontingentrestance, har taleret og stemmeret.

Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert andet år (lige) omkring den 1. november.

Stk. 3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. september.

Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamlingen indeholdende dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal være udsendt til medlemmerne 1 måned før generalforsamlingen afholdes.

Stk. 5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer, såfremt generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

Stk. 6. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

a) Valg af dirigent.

b) Valg af referent.

c) Valg af stemmetællere på generalforsamlingen.

d) Resultat af bestyrelsesvalg.

e) Bestyrelsens beretning.

f) Fremlæggelse af regnskab.

g) Fastsættelse af kontingent.

h) Valg af 2 revisorer og 1 suppleant.

i) Indkomne forslag.

j) Fastsættelse af dato for næste generalforsamling i Odense.

k) Eventuelt


Stk. 7. Alle afgørelser på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal ved håndsoprækning. Såfremt 1 medlem begærer skriftlig afstemning, skal dette efterkommes.


Stk. 8. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen eller 20 % af medlemmerne fremsætter ønske herom med angivelse af dagsordenen.


Stk. 9. Ekstraordinær generalforsamling skal af bestyrelsen indkaldes senest 4 uger efter begæringens indsendelse og med mindst 14 dages varsel.


Stk. 10. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med angivelse af dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling, og er beslutningsdygtig ligesom den ordinære generalforsamling.


Stk. 11. Det er ikke muligt ved generalforsamlingen at stemme med fuldmagt(er).

Home         Kontakt FaKD         Sitemap
LÆS OGSÅ

Klinisk diætist

’Klinisk diætist’ og ’diætist’ er titelbeskyttede betegnelser beskyttet af Sundhedsstyrel-
sen gennem autorisations-
loven.

Læs mere om titlen Klinisk diætist og autorisation.

Læs i autorisationsloven:
Lov nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed