Foreningen af Kliniske Diætister
Indmeldelse, statusændring, udmeldelse mv.

Indmeldelse, statusændring, udmeldelse og eksklusion


§ 7 Indmeldelse, statusændring, udmeldelse og eksklusion
 

Stk. 1. Indmeldelse

Indmeldelse i FaKD sker skriftligt til sekretariatet på en særlig indmeldelsesblanket. Indmeldelsen har virkning, når kontingentet er betalt.


Stk. 2. Statusændring

Ved statusændring skal meddelelse ske skriftligt til sekretariatet med tre måneders varsel til udgangen af et betalingskvartal (dvs. ændringen er sekretariatet i hænde inden 1. januar, vil ændringen være gældende pr. 1.april).

Passive medlemmer, som ikke længere opfylder betingelserne herfor, har pligt til at melde sig aktive.

Studerende medlemmer bliver efter endt uddannelse overført til aktivt medlemskab.


Stk.3. Udmeldelse

Udmeldelse af FaKD sker skriftligt til sekretariatet med tre måneders varsel til udgangen af et betalingskvartal (dvs. ændringen er sekretariatet i hænde inden 1. januar, vil ændringen være gældende pr. 1.april).


Stk. 4. Eksklusion

a) Et medlem, der overtræder foreningens vedtægter og aftaler eller offentligt bringer foreningen og dens medlemmer i miskredit ved at foretage handlinger, der direkte eller indirekte kan, eller vil kunne skade foreningens interesseområde, kan ekskluderes. Bestyrelsen skal forinden skriftligt advare medlemmet, ligesom medlemmet kan kræve at blive hørt ved førstkommende bestyrelsesmøde. Ved enstemmighed i bestyrelsen kan et medlem ekskluderes med omgående virkning, og således at allerede betalt kontingent vil blive refunderet.

b) Beslutningen skal godkendes på førstkommende generalforsamling. Vedkommende medlem er i sådanne tilfælde, for så vidt angår dette dagsordenspunkt, mødeberettiget med taleret, men har i øvrigt ikke andre medlemsmæssige rettigheder.

c) Genoptagelse af medlemskab kan finde sted, såfremt bestyrelsen enstemmigt beslutter sig herfor. Beslutningen skal uanset udfald godkendes på førstkommende generalforsamling.


Stk.5. Opnåelse af rettigheder

Medlemmer opnår rettigheder fra den dag kontingentindbetaling er registreret i fællessekretariatet.

I følgende situationer må medlemmer afvente tre måneder, før der kan ydes rådgivning fra FaKD:

a) Medlemmer, der optages senere end tre måneder efter deres ansættelse

b) Medlemmer, der optages senere end en måned fra endt uddannelse.

c) Medlemmer, der anmoder om statusændring fra passivt til aktivt medlemskab tre måneder senere end det tidspunkt, de opfyldte betingelserne for denne statusændring.

d) Medlemmer, der er ekskluderet pga. restance, har ikke ret til juridisk støtte fra FaKD før tre måneder efter genoptagelsen. Genoptagelse forudsætter at restancen er betalt.

Home         Kontakt FaKD         Sitemap
LÆS OGSÅ

Klinisk diætist

’Klinisk diætist’ og ’diætist’ er titelbeskyttede betegnelser beskyttet af Sundhedsstyrel-
sen gennem autorisations-
loven.

Læs mere om titlen Klinisk diætist og autorisation.

Læs i autorisationsloven:
Lov nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed