Diabetes
Kostomlægning og diabetes
En kostomlægning er førsteprioritet i basisbehandlingen af stofskiftesygdomme som diabetes både type I og II (samt de mere sjældne genetiske eller sekundære tilstande til graviditet, kræft eller medicineringsrelaterede). For type II og de sekundære tilstande kan kostomlægning være eneste behandling. Ved type I er det altid insulinbehandling.
I samarbejde med en diætist vil en person, der har en defekt i omsætningen af næringsstofferne, få adgang til en meget individuel tilrettelagt kostplan. Siden 1996 har Sundhedsstyrelsen besluttet og pålagt amternes sundhedsudvalg, at alle med tilstanden diabetes skal have adgang til den samme behandling. Rigtig mange amter har udført eller har påbegyndt dette arbejde i Amternes Diabetesudvalg. Det har blandt andet givet personer med diabetes livslang adgang til en klinisk diætist på landets forskellige diabetesambulatorier.
Hvad kan en diætist gøre af forskel for dig med diabetes?
Diabetes kræver en livslang kostomlægning for at forebygge både akutte og kroniske komplikationer. Derfor er det vigtigt, at omlægningen er tilrettelagt så tæt på den livsstil, der giver dig velvære og glæde, så de daglige måltider ikke skaber konflikter.
I samarbejde med en diætist kan der tages meget individuelle hensyn, så der alligevel opnås:
- at tilføre kroppen de nødvendige næringsstoffer på den mest velsmagende og økonomisk tilpassede måde for den enkelte. Det handler jo om mad og ikke medicin! Langt de fleste opfatter også maden, som det man mødes omkring. Mad forbindes med hygge, velvære og livskvalitet og ikke ret meget med overlevelse og opretholdelse af kroppens funktioner
- at blodglukoseniveauet ligger nær normalt døgnet rundt, trods meget individuelle spisevaner og bevægelsesmønstre
- at fedtstofferne (kolesterolerne/lipiderne) der spises og derefter transporteres i blodet er af en forebyggende og velsmagende karakter, ud fra den enkeltes ønsker og guidet af diætisten til det bedste valg
- at minimere risikoen for både hypo- og hyperglykæmi. Tilstande, der for den enkelte kan blive en ond cirkel, som kan brydes i samarbejde med en diætist, så der opnås en viden om, hvorfor det sker og dermed forebygge, at det sker igen.
Hvad er det så for en diæt/kost som du med diabetes anbefales at spise ?
På Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetesforeningen.dk kan du læse mere detaljeret om generelle kostråd for tilstanden diabetes eller i foreningens pjece: ”Sund mad når du har diabetes” (Mad og diabetes 2x:2)
Den daglige kostplan, som lægges i samarbejde med din diætist, kan ikke vises som generelle råd, fordi den netop skræddersys til den enkelte person med diabetes.
Det kan f.eks. godt lade sig gøre at regulere sin diabetes og alligevel spise sukker. I et samarbejde med diætisten gives redskaber, så det enkelte barn eller voksne menneske kan indtage moderate mængder af sukker, hvis det ønskes.
Eller det kan lade sig gøre at sammensætte en god kost med meget få grøntsager, hvis det er svært at spise store portioner mad, eller man bare er kræsen. I et samarbejde finder diætisten og klienten lige præcis de madvarer, der tiltaler dig.
Viste du at rugbrød er en lige så god kilde til gode kostfibre som grøntsager, når det drejer sig om at få mange kostfibre? Eller at det kan lade sig gøre at spise meget mere frugt end de 2-3 stykker det dagligt anbefales?
Den mad, som diætisten anbefaler i forbindelse med diabetes er ikke særlig forskellig i forhold til den, som alle andre anbefales at spise. Forskellen ligger i måden den sammensættes på for den enkelte. Det er her diætisten kan give redskaber til, at den enkelte kan finde sin helt egen rytme inden for familiens rammer, og det liv der nu leves.
Kan jeg ikke bare fortsætte som før?
Diabetes er en tilstand, der ikke giver smerter eller på anden måde afregning her og nu selv om man fortsætter en uhensigtsmæssig livsstil. Det kan for eksempel lade sig gøre at gå med en uopdaget Type II diabetes i både fem og ti år og debutere med en blodprop, nyresvigt eller øjenkomplikation. Man kan også leve uhensigtsmæssigt med en type I mange år, før skaderne indtræder. Igen er det bedste at få nogle fordomsfri redskaber til for eksempel at leve et ”ungt normal-” liv med at drikke alkohol og spise fastfood som andre, men med muligheder for at gøre det uden at skade sin krop.
Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at der er meget livskvalitet, forsinkelse af kroniske komplikationer og en økonomisk gevinst ved at ændre livsstil eller få redskaber til at undgå sekundære behandlingstilbud (indlæggelser). (MTV-rapporten om diabetes -behandlingen i Danmark 2003).