Børn og unge
Børn og unge bliver i højere grad end tidligere fristede af slik, sodavand og fastfood. Samtidig bliver deres hverdag mere inaktiv foran computere og andet. Der er derfor et stigende behov for, at der sættes fokus på børn og unges kost.
Børn har brug for masser af vitaminer og mineraler. Deres behov for næringsstoffer er større end voksne, og kosten har stor betydning for deres vækst. Mange børn og unge har en travl hverdag. En sund og næringsrig kost er afgørende for børns koncentrationsevne og giver dem kræfter til en hel dags sociale udfordringer.
Antallet af overvægtige børn er firdoblet siden halvfjerdserne. I dag er ca.15% af de 11-14 årige overvægtige, viser en undersøgelse fra København. De overvægtige børn står ikke bare overfor fysiske problemer, men ofte er overvægt forbundet med sociale problemer.
Kliniske diætister kan hjælpe med familiens kost- og motionsvaner og give hjælp til en hverdag med en begrænset mængde fedt og sukker. Det gør vi over hele landet, og vi gør det i projektet fitkids.dk
Forældre har et stort ansvar for, at børnene har et godt helbred og får en sund og næringsrig kost. Du kan blandt andet sørge for at dit barn:
- spiser varieret
- at mængden af mad passer til barnets fysiske aktivitet
- får masser af fibre, frugt og grønsager
- at barnet altid får morgenmad
- spiser sin madpakke
- er med til at planlægge måltidet, købe mad ind og tilberede det
- får stærke tænder og knogler gennem kalcium, som bland andet findes i mælk
- får en fedtfattig kost, et lavt kolesterolindhold og moderat med sukker og salt