Ældre
Kroppen har brug for D-vitamin
Generelt har ældre brug for de samme næringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein), som anbefales alle voksne, sammen med en fedtfattig kost, der er rig på kulhydrater, og som passer til den ældres vægt, kropsbygning og aktivitetsniveau. Alle over 60 år anbefales samtidig, at indtage dobbelt så meget D-vitamin som yngre aldersgrupper. Årsagen er, at man med alderen har sværere ved at omdanne D-vitamin i huden, når solen skinner. Herudover tyder undersøgelser på, at ældre med fordel kan indtage en højere dosis af D-vitaminer for at forebygge osteoporose (knogleskørhed), og at D-vitamin sammen med n-3 fedtsyrer, som man kan få ved at spise varieret fed fisk ca.300 g om ugen, kan påvirke kolesterolindholdet i blodet positivt.
Hvor meget skal man drikke?
Med alderen nedsættes nyrernes koncentreringsevne og den ældres tørstfornemmelse. Forsøg har vist, at ældre har en større tendens til dehydrering, fordi de ikke føler tørst og dermed glemmer at drikke. Symptomerne på dehydrering kan være træthed, konfusion, svaghed, svimmelhed og fald. Det anbefales, at ældre over 65 år bør have 1,5 liter væske om dagen. Både kaffe og te tæller med i væskeregnskabet, hvor forsøg dog viser, at man ikke bør drikke for mange kopper stærk te. Vin eller øl kan også indgå, så længe der tages højde for, at man får en sund og varieret kost. Den viden vi har i dag viser, at raske ældres helbred har godt af drikke moderate mængder af alkohol og specielt vin. Netop de mængder Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Optimalt BMI
Meget tyder på, at det er en fordel for ældre at have lidt mere på sidebenene og derfor også et højere BMI end andre aldersgrupper. Mens voksne generelt anbefales et BMI på 20 – 25, viser undersøgelser, at ældre over 65 år med et BMI fra 24 – 29 lever længere end personer i samme aldersgruppe, som har et BMI under eller over denne grænse.
En af grundene til at ældre optimalt bør have et højere BMI er formentlig, at ældre med lavt BMI har mindre muskelmasse og dermed mindre modstandskraft i forbindelse med sygdom, vægttab eller nedsat appetit. I rapporten ”Ernæring og aldring”, som er udarbejdet af Ernæringsrådet, peger man på, at vægttab hos ældre indebærer en risiko for for tidlig død, uanset størrelsen af BMI.
Underernæring
Den viden man har i dag om ældre danskeres kostvaner bygger primært på Fødevaredirektoratets landsdækkende undersøgelse af 1-80 årige og befolkningsundersøgelser i Glostrup samt den europæiske multicenterundersøgelse, SENECA. Sidstnævnte undersøgelser viser, at op til 27 procent af velfungerende ældre i eget hjem er småtspisende og får dermed også for få næringsstoffer. Resultatet er, at de er mindre fysisk aktive og dermed klarer sig dårligere i dagligdagen end de ældre, der får nok at spise. Tallet er endnu større for de ældre, der modtager hjemmepleje eller er på plejehjem. Undersøgelser har vist, at cirka hver tredje ældre i hjemmeplejen og på plejehjem har for lavt BMI og hyppigere vægttab.
Det kan være en god ide at vende de 7 kostråd på hovedet, når der er tale om underernæring:
- At spise mindre brød og gryn, altid med meget fedtstof og meget pålæg og grød kogt med sødmælk, fløde og smør
- At spise mindre frugt og grønt, gerne som frugtgrød med fløde og tørret frugt eller grøntsagsmos med smør og fløde
- At spise mindre kartofler, ris eller pasta og bruge mere smør, fløde, ost eller past.æg ved tilberedning
- At spise oftere fisk og fiskepålæg - gerne de fede typer i olie og med mayonnaise og remoulade
- At vælge fede mælkeprodukter og oste. Tykke skiver 45 + og fede dessertoste. Bruge piskefløde, cremefraiche og flødeost i supper og saucer. Komme revet fed ost i supper og ovenpå varme retter. Spise flødeis og koldskål med fløde. Drik gerne cacaomælk, koldskål og sødmælk
- At vælge kød og pålæg med højt fedtindhold. Lave farsretter med fløde og æg.
- At bruge smør, margarine og olie. I saucer og dressinger. Og meget gerne sukker. Spis gerne chokolade, kiks, desserter og kager
Læs mere om emnet: www.ernaeringsraadet.dk